A u t e n t i s k   L e d e r s k a b

Strategisk bevidst ledelse i praksis

Tale er sølv, handling er guld. Kæden hopper desværre af i alt for mange lederudviklingsforløb, når ny viden og nye færdigheder skal til at rodfæste sig og blive en del af hverdagen.

 

Vibe & Co betragter det at GØRE, dvs. handling og forankring i hverdagen, som den vigtigste del i læreprocessen. Vi har gode erfaringer med, hvad der skal til, for at dette kritiske punkt i udviklingsprocessen lykkes.

 

Målet er, at lederen selv kan se hele kæden af sammenhænge fra den overordnede strategi, til hvordan han/hun udvikler sig videre som leder, og til hvad personen gør i løbet af sin arbejdsdag.

 

Derfor får det betydning, om man bevidst træner nye færdigheder hver dag og med støtte vover sig ud, hvor isen ind imellem er usikker.

 

Vi tror på, at det oftest er de mange små skridt, der fører til vigtige gennembrud som leder. Men allervigtigst - at der bliver handlet og ikke bare snakket.

 

Derfor følger vi ledelsesudviklingen helt ud i virkeligheden, og gør virkeligheden til den reelle trænings- og udviklingsbane - også kendt som "Action Learning" eller adfærdsbaseret læring.