A u t e n t i s k   L e d e r s k a b

Selvforsynende og selvfornyende ledelse

Alt for mange virksomheder bruger penge på ledelsesudvikling og ledelseskonsulenter, uden at det er pengene værd. Enten fordi der ikke skabes varige ændringer, eller fordi ledelsesudviklingen ikke direkte understøtter strategien og dermed mislykkes i at skabe bedre forretningsresultater.

 

Vi anbefaler at spare de spildte kroner og i øvrigt blive fri for 1) ledelsesudvikling som løsrevne aktiviteter fra hverdagen, 2) et overforbrug af ledelseskonsulenter og 3) at bruge tid og penge på de samme ledelseskurser gang på gang uden den ønskede effekt.

 

Løsningen er at blive selvforsynende og -fornyende i god og resultatskabende ledelse. Den bedste lære udi ledelsesfaget er mesterlæren – den læring der foregår mellem den erfarne og den nye/potentielle leder. Vi hjælper erfarne ledere og ledelsessystemet til at håndtere denne opgave.

 

En af gevinsterne er bl.a., at nye ledere lettere indtager deres formelle ledelsesrolle i organisationen. En væsentlig forretningsmæssig fordel er, at virksomhedens vision, mål og strategier bliver et helt naturligt omdrejningspunkt for alle lederes opmærksomhed og gerning i hverdagen.

 

Det første mindste skridt i at blive selvforsynende i god ledelse er på kort sigt at støtte lederne i at lykkes med de udfordringer, de står i her og nu. Men gør man blot det, skal det ofte gøres om og om igen. Det kan vi selvfølgelig godt leve med og leve af, men kan virksomheden...? Naturligvis hjælper vi også med ledelsesudvikling på den korte bane, men vi fraråder, at det forbliver herved!