A u t e n t i s k   L e d e r s k a b

Ledelseskulturen og ledelsessystemet

Vi hjælper typisk vores kunder med at opnå umiddelbare og afgørende fordele ved bevidst at træne og udvikle "vi-identitet", kommunikation og samarbejde imellem og på tværs af alle ledelsesniveauer.

 

De formelle og uformelle ledelsesstrukturer skal fungere smidigt, for at organisationen kan agere som én sammenhængende og effektiv enhed. Alligevel har de fleste organisationer vænnet sig til en stor grad af ineffektivitet i ledelsessystemet. Som en del af større forandringer anbefaler vi altid at styrke effektiviteten i ledelsessystemet.

 

Det er et faktum, at organisationen er en levende organisme under konstant forandring. Det er utopi at tro, at man kan udvikle dele af organisationen eller enkeltindivider, uden at der er gensidig påvirkning mellem personer og organisation/kultur.

 

Det er afgørende, at de overordnede rammer er på plads, når en organisatorisk, forretningsmæssig eller strategisk ændring igangsættes. Understøtter eller modarbejder rammerne forandringen? Skal de justeres eller ændres radikalt? Eller lader rammerne sig ikke ændre, så man derfor skal genoverveje, hvordan en forandring i så fald bedst lader sig gøre?

 

Da både ledelseskultur og ledelsessystem er altafgørende for effektiviteten i organisationen, bør begge bevidst understøtte strategien, og omvendt. Et ansvar som påhviler topledelsen.