Vi må erkende, at der er megen sandhed i udtalelsen ”ledelse er det eneste fag, man kan bedrive uden at have forstand på det”. Ledelse som fag er noget, de fleste typisk lærer efter at have uddannet sig eller være oplært i et eller flere andre fagområder.
Man kan derfor sige, at hvad du skal KUNNE som leder skal mestres på et professionelt niveau, ligesom du er professionel indenfor din branche eller dit fag i øvrigt. Det kræver f.eks., at man har et sprog for ledelse, og at man har både forretningsmæssige og interpersonelle ledelsesfærdigheder.
Der er mange kompetencer involveret for at mestre i ledelse, og de fleste af os træner livet igennem for at blive bedre. Når vi arbejder med at udvikle ledere og organisationer til at agere og skabe resultater, kan eller skal vi ikke nå hele vejen rundt om alle færdighederne.
I samarbejde med topledelsen udvælger og dyrker vi i stedet de ledelseskompetencer, som er krumtapper i at lykkes med de strategiske opgaver og udfordringer.
Eksempler på ledelseskompetencer vi arbejder med:
| Personlig ledelse | Projektledelse | Mangfoldighedsledelse | Innovationsledelse |
| Forandringsledelse | Konfliktledelse | Ledelse af kultur | Talentudvikling |
| Teamledelse | Stresshåndtering | Facilitering | Coachende ledelse |