Ledelsesidentitet og det personlige lederskab
Når vi ofte får til opgave at hjælpe den enkelte leder og ledelsesgrupper med at FORSTÅ sig selv i forhold til ledelsesopgaven og at VILLE ledelse, er det blandt andet fordi mange ledere kommer til at nedprioritere de værdifulde "pauser" til refleksion over egen ledelsessituation og -fremtid.
En ung mand spurgte en gang i en brevkasse for ledere, hvad der skulle til, for at han blev en god leder. Svaret var noget kategorisk og dog med en vis grad af sandhed: ”Du kan begynde med at blive 50..."
Mange ledere, også de erfarne, finder det ofte svært at være den bedste udgave af sig selv som leder, fordi de grundlæggende vilkår ikke er på plads: Ledelsesidentiteten og det personlige lederskab.
Ledelsesidentitet kan ikke tildeles og modtages - bøger og forelæsninger er ikke nok. Kun gennem udforskning af ens indre i dialog med kollegaer, ledelseskonsulenter, sparringspartnere og en selv kan du finde din ledelsesidentitet. Det er en konstant rejse, som åbner sig mere og mere, jo længere du når, og jo mere erfaren du bliver.
Det personlige lederskab handler om at være i stand til at lede sig selv på samme områder, som man leder andre. Det vil sige, at du skal finde drivkraft og mening, så du er motiveret til at gøre det, du siger, du vil. At få forskellige sider af dig selv til at samarbejde, og at kunne se behovet for forandring og fornyelse samt at lykkes hermed. At kunne klare sig igennem kriser og få næsen oven vande igen.
